Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Slankeforløb

Hvis du er meget motiveret for at tabe dig, glad for at veje din mad og har viljen til at holde dig selv i en kort snor, så kan et traditionelt slankeforløb være en metode for dig. Jeg tilbyder et intensivt forløb til dig, der har brug for støtte, inspiration og vejledning over længere tid. Dit slankeforløb starter med et 1-2 timers personligt møde, hvor vi gennemgår den kostdagbog, du på forhånd har sendt til mig, vi snakker om din vægthistorie og dine nuværende madvaner. Derefter kan du vælge om du ønsker 4, 8 eller 12 efterfølgende vejninger og opfølgende samtaler af ca. 30 min. varighed.
I hvert opfølgningsmøde vil der være fuld fokus på dig, dit forløb og din forandring til et sundere og slankere jeg. Vi snakker om hvad der virker, og hvad der ikke virker. Du vil ende med en sundere udgave af dig selv allerede efter få uger!

Forløbet er til dig, som:

• Er træt af et uhensigtsmæssig spisemønster, yo-yo vægt og selvlede
• Ønsker et vægttab der opnås gennem almindelig kost, ingen slankekure
• Ønsker balance i din appetitregulering og blodsukkerniveau
• Mangler en fornuftig struktur for dit spisemønster
• Ønsker at nyde alle måltider og snacks med god samvittighed
• Har brug for et kontrolleret forløb, hvor du minimum taber ½ kilo om ugen
• Vil lære din krop at kende og vide hvad der er godt for den nu, og i fremtiden
• Som er bange for at udvikle livsstilssygdomme og har brug for støtte til en varig kostomlægning.

Dette får du:

• Et overblik over hvordan din krop har det lige nu, og en seriøs plan så du kan nå dit mål
• En ven der møder dig, hvor du er og som er med dig i kampen mod de dårlige kostvaner
• En realistisk plan for dit forløb og tips, til hvad du kan gøre bedre allerede fra første dag
• En hverdag med god sund mad og løbende rådgivning i kostprincipper og madlavning
• Din egen skræddersyede kostplan med forslag til 3-4 hele dages opskrifter  – hver gang vi mødes
• Inspiration til motion og aktiviteter, der kickstarter dit vægttab
• Adgang til hjemmeside med masser af inspiration til lækker mad
• Vejning hver gang vi mødes – evt. BMI og fedtprocentmåling inden, halvvejs og ved sidste vejning.

Hvordan foregår det?
Når vi mødes første gang har jeg analyseret den kostdagbog og det spørgeskema, som du har sendt til mig forinden. Jeg hører mere om din tilstand, vægthistorie, motionsvaner, ønsker og mål – og vores fokus vil være på delmål og omlægning af din nuværende daglige kost. Når vi er færdige, vil du have fået større overblik, konkrete fokuspunkter og nogle delmål, så du kan omsætte tanker til handling allerede første dag.
Efterfølgende vil vi mødes til en vejning og en snak om, hvordan det er gået siden sidst. Vi gennemgår de udfordringer der har været, og du får tips til hvordan du bedre kan undgå evt. faldgruber. Vi diskuterer dine fremskridt og gennemgår behov for nye ideer og mål i forhold til kostplanen. Inden vi skilles, sætter vi et mål for din næste periode.
Opfølgningsmøder bør foregå med ca. 1-1½ uges interval.

TILBUD:
Opstart + 4 opfølgningsmøder 1.695,-
Opstart + 8 opfølgningsmøder 2.195,-
Opstart + 12 opfølgningsmøder 2.695,-