Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Blomkåls tabboulah

Tabbolleh er traditionelt en ret med bulgur eller couscous, blandet med tomater, mynte og løg. Her har du en let sommerret, hvor korn er skiftet ud med blomkål og det smager fortrinligt. Jeg har udeladt tomaterne og tilsat lidt mere citron, fordi jeg har serveret retten sammen med laks. Du kan udskifte citronskallen med to finthakkede tomater, eller evt. prøve broccoli i stedet for blomkål eller halvt af hver.

Ingredienser

2,5 dl persilleblade
½ dl mynteblade
½ dl hakket bladpersille
1 blomkål uden blade og stilk
1 økologisk citron
2 spsk olivenolie
2-3 spsk friskpresset citronsaft
½ tsk salt
Frisk peber

Tilberedning

  1. Hak persille og mynteblade eller blend i en foodprocessor og hæld dem i en skål.
  2. Riv/blend blomkålet og bland med persille og mynte.
  3. Riv skallen af en halv økologisk citron og pres den, bland herefter salaten med olivenolie, citronsaft- og skal samt lidt salt og peber.
  4. Dæk tabbouleh til med husholdningsfilm og lad den marinere i ca. 30 minutter før servering
  5. Pynt med tomater og evt. hakket peanuts