Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Blomkålssalat for begyndere

Salaten har fået dette navn, fordi jeg sjældent kan få mine børn til at gnave af et stykke rå blomkål. Noget jeg i elsker! Men denne salat er de vilde med og spiser den med stor glæde, nok fordi konsistensen minder mere om ris og den smager både syrligt, sødt og salt.. Server den til et stykke dampet laks, marineret stegt kylling eller tofu, eller fyld evt. kød eller fisk ned i den, så det bliver en mere fyldig og mættende salat du kan medbringe til frokosten.

2015-09-10 18.32.46

Ingredienser: (3-4 personer)
½ blomkål
En stor håndfuld persille
10 store cherrytomater eller 15 små
1 spsk peanut eller saltede mandler
2 majskolber

Dressing:
1 lime
2 spsk olivenolie
1 tsk flydende honning
Lidt salt og peber

Riv blomkålet på den grove side af rivejernet, eller kør det en tur igennem foodprocesseren. Skyl og hak persillen, skær skiver af den kogte majskolbe (jeg plejer at koge dem 2 minutter) med en skarp kniv og bland det hele. Pisk dressingen sammen og vend den i salaten. Lad salaten trække ca ½ minutter. Ved servering pynter du med de hakkede peanuts og en dusk persille på toppen!