Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Grønkålskarbonader med quinoa

Du vil på ingen måde savne kødet, når du smager disse skønne veggie-karbonader. De er sprøde og velsmagende, og samtidig utroligt dekorative på tallerkenen.

Ingredienser (ca. 8 stk)
120 gram quinoa
150 gram hakket grønkål (hvis du ikke er vild med grønkål kan du bruge frisk spinat eller fintrevet broccoli).
2 æg
100 gram fetaost i tern, smuldret
3 spsk havregryn
2 fed hvidløg
½ tsk salt
½ tsk cayenne peber

Fremgangsmåde:
Kog quinoa efter anvisning på pakken, ca. 10 minutter og lad den køle af. Hak grønkålen fint og vend den med feta, havregryn, æg, presset hvidløg, quinoa, salt og peber. Rør godt i massen i et minuts tid og sæt den på køl ½ time. Form 8 karbonader og steg dem gyldne på panden, ca. 4 minutter på hver side. Server med stegte panerede squash stave, en frisk salat og kartofler/rodfrugter stegt i ovnen.

Panerede squash:
Skær en squash over i 2 halve og derefter i 6-8 stave per halvdel. Dyp dem i æg og herefter i en blanding af 1 dl rasp, 30 revet parmesan, salt og peber. Steg dem gyldne i olie og læg dem på fedtsugende papir. Hvis du vil have en sundere version, kan du marinere stavene i 2 spsk olie, 2 spsk soja og 1 tsk stødt ingefær og grille dem på en pande eller i fad i ovnen, ved siden af kartofler/rodfrugter.