Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Grøntsagspizza med kartofler

Når jeg skal have noget lækkert og nemt, laver jeg nogle gange en vegetarpizza med fuldkornsbund. Man kan købe dem i de fleste supermarkeder, som ruller. Og ellers laver jeg dejen selv, se nederst. Man kan have det hele stående i skabet, så er der altid til nem aftensmad. Server med grøn salat eller gulerodsstænger.

Ingredienser:
1 rulle fuldkornspizzadej
1 glas tomatsauce, evt. pizzasauce
Revet ost, eller frisk mozarella
2 bagekartofler, skåret på mandolin, meget meget tyndt.
Sorte oliven, champignons, løg, rødløg, artiskokker eller hvad du elsker
Olivenolie
Tørret chili i flager

Sæt ovnen på sit højeste, og lad pladen blive i ovnen mens den varmer op. Rul dejen ud på medfølgende bagepapir. Smør tomatsauce på (eller grøn pesto) og fordel osten og dit tilbehør. Pensl kartoflerne med olie og drys med chili. Tag den varme plade ud og træk pizzaen over på pladen. Bag i ca 10 min ved højeste varme. Drys evt. timian eller oregano på når pizzaen er færdig.

Pizzadej:
250 gram hvedemel – med højt proteinindhold
250 groft mel, spelt eller graham.
25 gram gær
1 tsk salt med top
3,5 dl lunkent vand

Fremgangsmåde:
Opløs gær i vandet, tilsæt mel og salt og ælt godt. På røremaskine 8-10 min. Lad den hvile 1 time og rul den ud.