Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Leftover marcipankager

Selvom kransekager mest er noget, der hører nytåret til, så smager de nu godt året rundt. Og hvis du ikke bager et helt horn med 10 ringe, men bare lidt til lørdag aften, så går det nok også, rent kaloriemæssigt. Jeg lavede en meget lille portion:

200 gram marcipan
½ æggehvide
1 spsk acaciehonning
100 gram flormelis

Ælt massen godt igennem med hænderne til det hele er godt blandet sammen. Drys lidt mel (ikke flormelis!!) på bordet og læg klumpen på – drys med lidt mere mel ovenpå og rul massen ud i ca. 1 cm’s tykkelse. Udstik med en form 10-12 kransekagestykker og læg dem over på et stykke bagepapir. Bag ved 210 grader i 8-10 minutter (ikke varmluft). Lav glasur af flormelis, kakao og æggehvide.

kage