Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Rispapir wraps

friske forårsruller2

Den anden aften lavede min 13-årige datter aftensmad. Hun skulle selv bestemme menuen, købe ind og lave maden og dette var hvad hun fandt på: rispapir wraps.. Det var super lækkert og for en mere smooth version, hvis du ikke er på kur, kan du dyppe i en god peanutsauce, Ellers kan lidt ketjap manis også bruges. (Ketjap manis er indonesisk soya, den er mere tyk og sød end den japanske)

Frokost til 1 person:

½ avocado
100 g mango
100 g tigerrejer, dampet eller ristede i hvidløg og chili
3 stk rispapir
20 g blandet salat (Grøn salat)
1 lille strimlet gulerod

Kog 2 liter vand i en gryde og snit grøntsagerne fint. Dyp rispapir wrap i det varme vand og læg den på din tallerken. Fordel rejerne og grøntsagerne på wrappen, lad ca 2 cm fra kanten være fri for fyld på den lange ende. Vip kanten ind over grøntsagerne, og begynd at folde wrappen med først den ene side henover fyldet, derefter den anden. De kan sagtens laves på forhånd, lægges på køl og tages med i madpakken.

Kold peanutsauce:
2 dl creme fraiche
1 dl peanutbutter
1 fed hvidløg, presset
3-4 spsk sojasauce
Evt. revet ingefær og limesaft efter smag