Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Slank uden kur

Cortona juni-juli 2014 111
Du har sikkert afprøvet en eller mange slankekure og er ved at give op! Måske er et vægttab lykkes for dig, men processen var slet ikke sjov, og kiloene er nu på vej retur. Hvis du er træt af kure, men også af din overvægt, så lad mig hjælpe dig i gang i et vægttab, der ikke er en kur, men en omsorgsfuld ændring af din livsstil – bygget på sund fornuft, ærlighed og mådehold.

Jeg arbejder inden for metoden om spisning med nærvær og nydelse, og i forløbet afdækker vi alle de dårlige vaner. Når du kender dig selv bedre, via de test og øvelser jeg giver dig, vil du blive langt bedre til at undgå snackfælderne, og helt automatisk få større fokus på at indtage sund mad, der er god for dig og din krop.

Forløb:
Første gang vi mødes, tager vi et check på vægten. Herefter glemmer vi alt om vægt, kilojoules og kalorietælling. Du har på forhånd udfyldt nogle papirer med dine kostvaner og vægthistorie og en kostdagbog, med alt du har spist på to hverdage og to weekenddage. Vi snakker om, hvornår det er svært at sige nej til fristelser, og jeg hjælper dig med at finde ud af, hvor du falder i fælden og du vil lære at sige nej tak; både til dine dårlige vaner og til for meget mad. Og når du overspiser, så er det ikke et tilbagefald, men med de rette øvelser, er det en måde at lære dig selv at kende på. Og du kan lære at begrænse og beherske lysten til at falde i, når du ved hvorfor du gør det, og hvad du skal gøre i stedet for.

Det er et 3-måneders forløb, og der vil være en del øvelser, der skærper dit nærvær og dit kendskab til dig selv, dine følelser og din tanker. Du vil gennem ugerne skrive dagbog, udfylde forskellige skemaer samt nydelses- og sultbarometre. Du bliver opmærksom på dine spisevaner, du vil genkende situationer, der får dig til at spise uhensigtsmæssigt, og du vil langt nemmere lære at vælge til og fra fremover. Et spændende forløb, med fokus på et kærligt og bevidst nærvær til hvem du er. En grundig introduktion til de små sunde skridt og gode vaner for livet. De fleste klienter taber 4-6 kilo på de 3 måneder, og når jeg siger farvel til dem, er deres nye vaner så godt indgroede, at de er klar til fortsætte på egen hånd.

Under forløbet vil du modtage mails, der understøtter din udvikling, dit nærvær og dit selvværd. Jeg kan også inspirere med opskrifter på sund mad skræddersyet til dig og dine madønsker, og ellers kan du følge med her på hjemmesiden, hvor der hver uge kommer nye sunde opskrifter.

3 måneders individuelt forløb:
1 session om ugen, af ca. 60 minutters varighed, den første måned, herefter 1 session hver 14 dag. I alt 8 sessioner.

Pris: 2.995 kr.

Gruppeforløb (max 4 personer):
Forløb i grupper på max 4 personer. Pris 1.795 kr. per person.

Læs hvad andre har fået ud af forløbet:

“Jeg har siden september 2015 gennemgået et forløb hos Katharina. Mit eget primære formål var at tabe mig. Men det viste sig allerede ved vores første session, at mit spisemønster var helt forkert. Jeg spiste simpelthen alt for lidt (!) hvilket er en dårlig ide, hvis man vil opnå vægttab, og jeg fandt ud af at det også er usundt for kroppen. Jeg fik nogle teknikker til, hvordan jeg kunne gøre mine måltider til ”en fest”, og noget jeg så frem til. Tidligere var mad ikke så vigtigt, men mere noget jeg bare indtog for at overleve!

Det var en svær proces, dels skulle jeg mentalt omstille mig, men jeg skulle også indtage meget mere mad, end jeg nogensinde tidligere har gjort. Men når det er sagt, så har det været en fantastisk rejse. Jeg er et nyt menneske!

Jeg har fået øjnene op for farver, smage, nydelse og en masse inspiration og vigtigst af alt, jeg har fået det meget bedre i min krop, fået meget mere energi OG jeg har tabt mig over 7 kilo! 🙂

Dette forløb har betydet så meget for mig og mit velbefindende, meget mere end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Jeg giver Katharina min varmeste anbefaling og vil opfordre alle til at give sig selv den forkælelse det er at blive guidet og vejledt til at få en sund livsstil og et bedre liv. Jeg er så tilfreds og taknemlig og vil løbende fremover søge hjælp og vejledning hos Katharina”
– fra Marianne

“Kort fortalt har hele forløbet været en kæmpe øjenåbner for mig. Jeg har fundet ud af, at jeg spiser så meget på mine følelser. Det bliver en kamp at komme helt derhen hvor jeg gerne vil, men det skal nok lykkes med hjælp fra mine nye redskaber. Min mave har fået det meget bedre efter jeg startede, tidligere havde jeg ondt i maven næsten hver gang jeg havde spist, men mine nye madvaner har gjort, at jeg er blevet fri for mine mavekramper. Forløbet har været GODT!
– fra Camilla

“Jeg har i foråret 2015 været igennem Katharinas kyndige vejledning med henblik på at tabe et par kilo og i det hele taget lære at spise sundere og tænke mere over hvad jeg putter i munden, og vigtigst for mig, at jeg stort set kunne spise hvad jeg havde lyst til, dog med forbehold. Det har virket helt fantastisk og uden dårlig samvittighed, selv om jeg ind imellem faldt i. Men jeg tabte mig det jeg ville og mere til, det blev til 6 kilo i løbet af mit forløb. Og det bedste af det hele : det holder fortsat. Har fået så gode værktøjer, som jeg bruger mere eller mindre hver dag. Kan på det varmeste anbefale Katharina, hvis du har brug for at leve med en sundere hverdag og bonus; at tabe de enten mange eller få kilo, på en sund, kærlig og inspirerende måde .. Tusinde tak Katharina Sommerlund Gylstorff

❤– fra Heidi

 

“Jeg opsøgte Katharina Gylstorff, fordi mine kostvaner var kommet ud af kurs. Som single med
en krævende hverdag, blev måltidet alt for ofte afløst af nemme løsninger som fx nødder, ost
eller overspisning af take out – og jeg forfaldt til at drikke et glas vin for meget, når jeg skulle
lukke dagen ned. Der havde også været et par måneder med nedsat fysisk aktivitet p.g.a. en
brækket fod. Som følge heraf var jeg godt på vej over den øverste grænse for normalvægtig
BMI – og var blevet lettere opgivende og nedtrykt. Det var kun, når jeg havde gæster, at jeg
opfattede en forbindelse mellem måltidet og nydelse. I de tre måneder lange forløb med
kostvejledning hos Katharina, hjalp hun mig med at sætte fokus på sammenhængen mellem
mine kostvaner og min selvopfattelse. Jeg har endnu ikke nået målet på 8 kgs vægttab, men
har smidt omtrent det halve og har fuld tillid til, at jeg også vil komme af med resten.
Hvad er endnu vigtigere er, at jeg har fået nogle redskaber til at iagttage, hvad det er der sker, når jeg
fx overspiser eller fristes af det tredje glas vin. Den opgivende fornemmelse er erstattet af en
ny tiltro og større accept af og kærlighed til mig selv. Mine omgivelser ser, at jeg er blevet
mere glad og tilfreds og reagerer positivt. Igennem hele forløbet har jeg haft fuld tillid til
Katharina. Hun er et lysende og kærligt menneske med en stor indsigt i sammenhængen
mellem psyke og krop, som betyder, at det var nemt for mig at åbne mig op og gå ind i de
mange fine øvelser, som har været del af vejledningsforløbet. Hun har også været en stor
hjælp med gode opskrifter og andre fif, der har hjulpet ændringen af vanerne godt på vej. Kort
sagt har Katharina mine varmeste anbefalinger!”- fra Karen

“TAK for et fint møde med dig, Katharina! Det var en øjenåbner på mange måder – jeg er sikker på, at jeg kommer til at bruge de mange redskaber jeg fik med mig. Der var virkelig mange fine øvelser og tanker, som jeg vil kigge på igen – og bruge fremover!” – fra Charlotte