Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Spinatroulade med svampefyld

mad2

Dette skulle have været julemenuen til min kæreste der er vegetar, men det er altid travlt omkring jul, så vi holdt os til traditionelle tærter – og så fik jeg mulighed for at lave rouladen til nytårsmenuen i stedet for. Jeg var meget spændt på om rouladen ville holde eller om den simpelthen ville begynde at smuldre og smatte helt ud, men den klarede sig fint og smagte helt vidunderligt.

Rouladen:
4 æg, delt i blommer og hvider.
500 gram hel (frossen) spinat
Smør
1 fed hvidløg
salt
Start med at tø en pose frossen spinat op og pres den i et viskestykke til alt væden er væk. Del æggene i hvider og blommer. Hak spinat med smeltet smør og æggeblommer i en foodprocessor. Tilsæt salt og peber og evt. muskatnød.

Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i spinatmassen. Smør et stykke bagepapir med smagsfri olie eller smør og spred massen ud på pladen i ca ½ cm tykkelse. Bag det i ca 12 minutter ved 200 grader. Massen skal være stivnet med stadig lift fugtig (den må ikke blive ristet, så bliver den for tør til at kunne rulle)

Når du tager bagepladen ud, dækker du den og rouladen over med et stykke fugtigt viskestykke.
Når du har lavet svampestuvningen færdig, vender du roulade fladen over på et par stykker husholdningsfilm. Jeg lagde to stykker film så de overlappede hinanden og lagde det store stykke over rouladen, og så med et stort skærebræt henover, kunne jeg vende hele bagepladen og havde nu skærebrættet og filmen nederst. Med stuvningen på begynder du at lægge rouladen sammen, på den brede led. Buk den forsigtigt hen over stuvningen og rul, ved hjælp af filmen sammen til den er en rulle. Så kan du rulle filmen henover og lade den hvile eller smide den direkte i ovnen ca. 20 minutter til den er let brunet på toppen.

Svampestuvning:
1 glas tørrede svampe
500 gram blandede svampe eller brune champignon
½ dl hvidvin
1 dl fløde
2 spsk mel
salt

Opblød svampene fra glasset i varmt vand i 45 minutter. Hak dem og resten af champignonerne fint og steg dem i smør. Hæld hvidvin ved og lad det fordampe. Spred melet over svampene og rør godt rundt. Til sidst tilsættes fløden og salt, og der koges ved svag varme til stuvningen er klar, ca. 4 minutter. Kværn lidt frisk peber og lad det køle lidt af før du breder det ud over rouladen.

Server rouladen det tilbehør du foretrækker. Til jul ville den være lækker med rødkål, brune kartofler og pebersauce. Vi fik den til nytår, hvor den blev serveret med hasselbagte kartofler, grønne bønner, græskar/parmesan mos og bearnaise, og de der spiste kød fik en steak til.

Men til foråret kunne jeg sagtens se den serveret med en lækker salat og pasta lavet på bønner vendt i tomatsauce,