Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Balinesiske kartoffelkrebinetter

Ja jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde disse små kager, der ikke er en kage, men en frikadelle. Men uden kød! Forvirrende..
De smager SÅ godt! Vi lavede dem på et madlavningskursus på Bali, og det er en vores nye livretter! Spis dem med en frisk salat til.

2 personer:

6 kartofler
1 dl vegetabilsk olie
½ rød chili
1 tsk ingefær groft skåret
5-6 peberkorn
1 tsk spidskommen frø
½ tsk salt
1 æg

Alle krydderierne, chili og ingefær mortes godt sammen og steges kort på en pande med 1 spsk olie, sættes til side. Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver. Steges i 6-8 minutter til de er let brunede og møre. Dryppes godt af, og fedtet absorberes af et stort stykke køkkenrulle. Kartoflerne mortes nu sammen med de stegte krydderier og mosen formes herefter til 8 runde flade bøffer. Vend dem i et pisket æg, og steg krebinetterne på panden i 1-2 minutter, til ægget om dem er stegt.