Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Frække falafler

Prøv disse supersprøde falafler der emmer af smag fra hvidløg, persille og krydderier. Nogle gange vender jeg dem i sesamfrø, hvilket kun gør dem endnu mere crunchy og lækre…

mad feb 2015 018

Ingredienser:

2 dl kikærter, tørrede
2 dl persille
1 lille fed hvidløg
1 lille løg
1 lille kartoffel, kogt
2 æg
2 spsk rasp
2 tsk spidskommen
5 g koriander
2 tsk salt
2 spsk rapsolie

De tørrede kikærter skal opblødes 12 timer i en stor mængde friskt koldt vand (hæld gerne en liter over de 2 dl i en skål. De opblødte kikærter blendes herefter med alle ingredienser. Steg i rapsolie eller kokosolie uden smag 4-5 min på hver side.

Læg dem på et stykke køkkenrulle, der kan suge det overskydende fedtstof væk og server. De kan fryses og de kan også sagtens opbevares 1 uge i køleskabet, spises kolde eller lunes igen.