Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Squash spaghetti med kødsauce

Kødsauce (dette er en stor portion, for du kan fryse ned i portioner og så har du nem mad en anden dag. Det er fjollet at lave samme arbejde og få for lidt ud af det.

500 gram hakket oksekød
1 stort løg
3 fed hvidløg
3 gulerødder
200 gram hakket champignon
3 dl vand med ½ bouillonterning
2 dåser flåede hakkede tomater
1 lille dåse koncentreret tomat
Olivenolie
2 tsk salt
Paprika, timian, salvie, peber eller chili efter smag og behag
1 squash

Fremgangsmåde:

Start med at hakke champignon og løg, og rive gulerødderne. Steg herefter løget og hvidløg ved svag varme til de er let klare, men ikke brunede. Tilsæt kødet og lad det brune. Når alt kødet er brunt tilsætter du gulerødder og champignons og steger det med 1-2 minutter, hvorefter du hælder kogende vand (med en opløst bouillonterning i) ned over. Lad det koge, inden vandet er forsvundet. Så tilsætter du tomaterne og koncentratet, salt og peber, paprika og evt. lidt stødt chili. Jeg elsker også store mængder tørret timian og salvie, men smag dig frem, hvad du bedst kan lide. Lad det simre gerne en times tid og del herefter portionen i 5 – spis den ene og frys de andre fire ned i bøtter.

Squashen rives i strimler ved hjælp af rivejern, kartoffelskræller, spirella eller juliennejern. Drysses med lidt fint himalayasalt) Dette gøres når kødsaucen er klar, lige før du skal spise. Fordel squashen på en tallerken og hæld kødsaucen over.