Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Lun blomkålssalat

Maj 2015 002
Jeg laver denne salat med flere slags kål: rosenkål, broccoli, blomkål og grønkål. Svampene og edemamebønnerne er bare skønne sammen med kål.. Og så er bønnerne fyldt med både protein og jern, så spis godt af dem 1-2 gange om ugen! Denne salat var tilbehør til frisk pasta med tomatsauce og et lunet grovflute. Nemt og enkelt.

Salat:

1 blomkålshoved
300 gram svampe
150 gram edemamebønner

Dressing:
3 spsk olivenolie
1 spsk hyldeblomsteddike eller citronsaft
1 tsk honning
salt, peber og lidt presset hvidløg.

Rist blomkålet godt af på en pande med lidt olivenolie. Når de er brunet, hældes 1,5 dl vand ved og de simrer 5 minutters tid, hvorefter de tages af panden og lægges på et fad. Rist svampene med hvidløg i smør og lad dem simre 15 minutter, og væden er væk, og de hældes over blomkålet. Edemamebønnerne lægges i en kasserolle og der hældes kogende vand over samt ½ tsk salt. Kog dem ved svag varme max 2 minutter og tilsæt dem til salaten. Server lun med en let dressing og lidt rosenpeber.