Jeg elsker rejer! Her finder du dem råmarineret med masser af lime (og en appelsin, hvis du vil have en smule sødme) og med smagsnoter af æble og koriander. Totalt en succes som forret! Så ‘go for it’.
Ingredienser: (2 personer)
200 gram rå tun i terne
200 gram store rejer
4 lime
1 appelsin
½ dl olivenolie.
½ rød chili
Forårsløg i fine tynde skiver
1 lille æble hakket i små tern (eller avocado – hvis du lige som mig bare elsker en kombi af avocado og rejer)
1 lille bundt koriander, eller blandet koriander og persille
Fremgangsmåde:
Pres lime og appelsinen og bland saften med olivenolie. Marinér fisken og rejerne i minimum 1 time i køleskabet og fordel i portionsglas med chili og koriander og forårsløg. Smid evt. et stykke ristet brød galant over kanten, så er du klar til fortryllelse! Hvis du vil kan du pynte med lime eller grapefrugt, freestyle..!
Ps: Husk at fisk, der spises rå, skal fryses i 24 timer inden du skærer den. Eller køb sushi fisk hos din fiskehandler.