Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Glutenfrit frokostbrød

Dette brød er nemt at bage, og det smager lækkert. Jeg spiser det mest om morgenen lige når det er bagt, herefter til frokost, det bliver nemlig en anelse tørt efter 1-2 dage.

Jeg har opskriften fra en pose brødmel, og har selv eksperimenteret lidt med det. Hvis du vil undgå honning kan du evt. tilsætte samme mængde creme fraiche eller et ekstra æg. Jeg har også nogle gange brugt boghvedemel i stedet for kartoffelmel samt undladt gær, men puttet 2-3 tsk bagepulver i.

1 brød (ca. 10-12 skiver)
25 gram gær
3,5 dl vand
½ dl olie
100 gram honning
4 æg
550 gram havremel
70 gram majsstivelse
100 gram kartoffelmel
1 tsk salt
½ tsk kanel

Kog 1 dl vand og bland med 2,5 dl koldt vand. Rør det med gæret. Tilsæt honning, olie og æg og rør godt. Tilsæt de tørre ingredienser og rør dejen 4-5 minutter til den er samlet godt. Den er lidt tyndere end almindelig brøddej og skal derfor bages i en form. Smør en brødform, hæld dejen i og lad den hæve i 45 minutter. Bag herefter dit brød i 40-45 minutter ved 175 grader i alm. ovn. Lad det stå 20 minutter i formen til det er dampet af, og smag på den lune lækre brød, der er superlækkert med koldt smør.