Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Grønkål

Grønkål er en af de grøntsager, vores forfædre overlevede på, når det blev rigtig koldt. De store krøllede blade klarer helt ned til 20 graders frost og indeholder masser af fibre, antioxidanter og B-, C- og K-vitamin, folat samt kalcium, jern, zink og jod. Det er en af de sundeste grøntsager vi kan spise, så nyd den med god samvittighed og blend den i supper, saucer, hæld den i lasagne og kødsauce. Kun fantasien sætter grænser, du kan endda lave chips af den!

Har lige fået denne opskrift fra min gode veninde, som har stor succes med at servere disse chips for sine børn.. Wow tænk på alle de gode egenskaber man får fra grønkål, serveret som smagfulde chips! Lækkert!

Grønkålschips

200 g. grønkål
2 spsk olivenolie
½ tsk Maldon salt
Groftkværnet peber
Evt. lidt friskrevet parmesan og limesaft

Skyl grønkålen grundigt og skær de yderste tykke stængler fra, og skær bladene i grove stykker. Vend kålen i olivenolie og drys med salt og peber. Læg nu kålet på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag. Hvis du har lyst til ekstra forkælelse, kan du drysse parmesan og lidt limesaft over.

Bages i ovnen i 10-12 minutter ved 170 grader. Hold øje med dem, for de kan brænde på. Chipsene serveres med det samme, lækre og sprøde.

Grønkålssalat

Du kan også lave en lækker salat med frugt i som pærer, tranebær og appelsin.

100 gram grønkål
1 pære i tern, behold gerne skrællen på
1 håndfuld tranebær
1 appelsin, skåret i både eller skiver
1 spsk ristede pinjekerner

2015-10-05 12.50.34

Cous cous med grønkål
5 dl cous cous hældes over med kogende vand og trækker (læs mængdeforhold på posen)
1 porre
2 fed hvidløg
½ rød chili
200 gram svampe
150 gram grønkål
½ dl hvidvin2 dåser flåede hakkede tomater
1 dåse kikærter
Salt efter smag

Snit først alle grøntsagerne. Steg svampe godt til de er brunede og hæld herefter porrer, hvidløg og chili på panden. Steges i 2-3 minutter, hvorefter grønkål og hvidvinen hældes over. Lad vinen fordampe og hæld derefter de flåede tomater over. Til sidst tilsættes en dåse kikærter og når det har simret 10 minutter ved svag varme, smages til med salt. Serveres med ris, bulgur, brød eller cous cous.