Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Grønkålschips

Grønkålschips

Har lige fået denne opskrift fra min gode veninde, som har stor succes med at servere disse chips for sine børn.. Wow tænk på alle de gode egenskaber man får fra grønkål, serveret som smagfulde chips! Lækkert !

200 g.grønkål
2 spsk olivenolie
½ tsk Maldon salt
Groftkværnet peber
Evt. lidt friskrevet parmesan og limesaft

Skyl grønkålen grundigt og skær de yderste tykke stængler fra, og skær bladene i grove stykker. Vend kålen i olivenolie, salt og peber. Hvis du har lyst til ekstra forkælelse, kan du drysse parmesan og lidt limesaft over. Læg nu kålet på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag. Bages i ovnen i 10-15 minutter ved 170 grader. Hold øje med dem, for de kan brænde på. Chipsene skal være knasende sprøde.