Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Hvidkålssalat med friske figner og mynte

Lækker lækker salat! Det siger jeg bare. Der sker et eller andet når man blander god frugt i salat. Det gør helt bestemt kål mere spændende, det giver en sødlig smag og bidrager med flere fibre og vitaminer og mineraler.. Denne er super lækker til en grillet tunsteak og et par grønne bønner on the side!

Ingredienser (4 personer)
½ hvidkål skåret i tynde strimler
3 figner
2 store nektariner
½ dl pnijekerner

Dressing:
1 spsk olivenolie
1 spsk valnøddeolie
1-2 tsk flydende blomsterhonning
Saften af 1 lime
1 spsk revet mynte, gem et blad til pynt.
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Rist pinjekernerne lysebrune på en tør pande og sæt til side. Skær hvidkål i strimler, skær nektarinerne midt over og fjern stenen. Skær den i både. Fignerne skæres i skiver, lad evt. de to yderste kanter være, men ellers kan skrællen godt spises! Pisk og tilsmag dressingen og hæld den over hvidkålssalaten. Lad et par både og skiver af frugten være intakt, resten kan godt skæres i mindre stykker og fordeles i salaten. Pynt med pinjekerner og mynte.

2015-09-14 12.37.00