Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Indiske vegetar wraps

Denne opskrift er lavet ud fra ayurvediske principper, helt præcist til min søsters madlavningshold i Hilversum, Holland. En gang om måneden laver hun og en indisk kvinde mad sammen med 5-6 andre kvinder, der har en ting til fælles: De elsker indisk mad. Det gør jeg også, derfor skal opskriften naturligvis med på min hjemmeside. Her er nok mad til 4 personer og hvis I er færre, så frys endelig halvdelen ned i et par portioner, så er der altid en rest til en nem og hurtig frokost.

8 chapatis (indiske pandekager uden gær) (find opskriften under bagværk)
3 gulerødder
4 kartofler
2 pastinak
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
2 løg
3 spsk olivenolie
1 tsk spidskommen
5 g sennepsfrø
3 spsk tomatpure, koncentreret
1 tsk ingefær, revet
1 fed hvidløg, revet
1 spsk koriander
1 tsk garam Masala

Varm olien og rist spidskommen og sennepsfrø. Når frøene popper, tilsættes karrybladene. Steg lidt videre, og hæld så grøntsagerne (undtagen peberfrugt), samt ingefær, hvidløg, løg på og tilsæt ½ dl vand. lad det simre i 4-5 minutter, og tilsæt peberfrugt, tomatpure, koriander og garam masala. Lad det simre videre 2 minutter, og fordel den lækre curry på friske hvedechapatis.