Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Lækre palæobarer

Ingredienser (12 barer)

Bund:
200 gram mandler
100 gram valnødder
50 g. akaciehonning
4 spsk kokosolie

400 g. dadler
1 tsk. vanilje pulver
2,5 spsk. god kakao
½ tsk. stødt ingefær, lakridspulver, kanel eller hvilken smag du ønsker
2-3 spsk vand – lidt ad gangen

70 gram mørk chokolade til pynt

Start med at køre mandler og nødder i foodprocessoren. Når de er som groft mel, tilsætter du smeltet afkølet kokosolie og honning og samler det godt og breder det ud i en form der er ca 15×20 og presser det godt sammen. Herefter blender du dadler med kakao, vanilje, kanel eller anden smag samt vand, til du når en god konsistens, der er fast men smørbar. Bred massen ud over bunden og dæk pladen til. Nu skal den stå i køleskabet et par timer. Efter et par timer, kan du skære dine barer ud og pynte med lidt mørk chokolade, smurt over, eller med en sprøjtepose kan du sprøjte mønstre over barerne.