Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Sunde slikpinde

I søndags var børnene og jeg nede på Hovedbanen og hilse på Sif Orellana. Hun var i fuld gang med et ØKO arrangement sammen med Mad Cooperativet og dagens opskrift var sunde energibarer. Her kommer Sifs lækre version, der kan sættes på ispinde til en hyggelig og fin snack til madkassen. Du finder den også i hendes skønne kogebog Slyngler og Stanglakrids, der allerede er en af mine favoritkogebøger!

Ca. 25 stk
20 dadler (de store økologiske saftige af slagsen)
50 gram blandede nødder og mandler
50 gram tranebær
2 spsk kokosolie
2 spsk lakridspulver

Pil stenene ud af dadlerne. Det gøres lettest ved at snitte dem ned langs siden og få fat i stenen. Hak tranebær og nødderne groft og hæld dem ned i en skål sammen med dadler, kokosolie og lakridspulver. Så skal der æltes, så begge hænder i massen og klem det godt sammen. Bagefter former du kugler, barer eller små firkanter du kan sætte på ispinde. Opbevar dem koldt, gerne i en kagedåse eller anden tætsluttende æske. Laver du små slikkepinde, kan de medbringes i små poser af cellofan.

2015-06-14 13.41.19