Kostvejledning København – opskrifter og rådgivning

Thai fiskefrikadeller

Disse fiskefrikadeller er supernemme at lave, for fiskehandleren har lavet farsen for mig. Køb 400 gram torskefars og bland følgende i farsen, så har du dine helt egne fiskefrikadeller der smager lidt mere eksotisk end de traditionelle, der steges og serveres med remoulade.

Ingredienser:
400 gram fiskefars
2 spsk chilisauce
1 tsk revet ingefær
½ dl finthakket koriander
1 fed hvidløg
salt

Smelt lidt smør og tilsæt ½ spsk olivenolie når smørret er smeltet. Tag panden af varmen og fyld den med små deller. Sæt så panden tilbage over kogeblusset og steg dem 8-10 minutter. Server med vilde ris og en let kokossauce eller måske bare en frisk salat.